Oles polterabend: Det var en vældig fin dag uden pinlige episoder. John R. tog nogle billeder i løbet af dagen - dem kan du se her!
Det finske sprog er meget anderledes end de andre sprog vi normalt stifter bekendtskab med, såsom dansk, svensk, engelsk, spansk, italiensk og tysk. Faktisk er det meget svært at finde nogen som helst ligheder. Netop derfor kan det være en fordel at "snuse" lidt til sproget inden man drager til Finland.
Modsat dansk har finsk meget, meget simple regler for udtale: Ord udtales præcis som de skrives, og trykket ligger på første stavelse. Det lyder nemt, og det er det også, men man skal lige huske på to ting:
Lad os lige gennemgå lyden af hvert af de oftest benyttede bogstaver:
| a | Dybt a, som i "larm" |
| e | Som æ i "æble" |
| h | Som på dansk ("stumt h" findes ikke på finsk!) |
| i | Som i "is" |
| j | Som dansk, fx i "jul" |
| k | Lidt blødere k-lyd end man typisk bruger på dansk |
| l | Som på dansk |
| m | Som på dansk |
| n | Som på dansk |
| o | Som å i "åben" |
| p | Lidt blødere p-lyd end man typisk bruger på dansk |
| r | Rulle-r, næsten som på spansk og italiensk |
| s | Som på dansk |
| t | Lidt bløder t-lyd end man typisk bruger på dansk |
| u | Som u i "ugle" |
| v | Som på dansk |
| y | Som y i "ymer" |
| ä | Fladt a, som i "bavian" |
| ö | Ø-lyd, som i "lørdag" |
Og for at vende tilbage med reglen om at man kan høre dobbeltkonsonanter og dobbeltvokaler: Ordet "kukka" (finsk for "blomst") udtales "kuk-ka", med tryk på første stavelse, og ordet "häät" (finsk for "bryllup") udtales så man kan høre begge ä-lyde, og trykket lægges på den første ä-lyd. Desuden hører man altid alle konsonanterne: "Kahvia" (finsk for "kaffe") udtales så man tydeligt kan høre h'et, og i'et "fylder" lige så meget som det a der følger efter.
For blot at få en smule fornemmelse for finsk er her en liste over nyttige finske ord. Bemærk hvor forskellige de er fra de danske ord, og hvordan små ændringer i ordet kan ændre betydningen dramatisk.
| Dansk | Finsk |
| Blomst | Kukka |
| Bord | Pöytä |
| Brudepar | Hääpari / morsiuspari |
| Bryllup | Häät |
| Bæ | Kakka |
| Cider | Siideri |
| Fest | Juhla |
| Glas | Lasi |
| God | Hyvä |
| Havn | Satama |
| Hus | Talo |
| Kaffe | Kahvia |
| Kaffekop | Kahvikuppi |
| Kage | Kakku |
| Kirke | Kirkko |
| Satans | Saatana |
| Tak | Kiitos |
| Tillykke | Onnea |
| Undskyld | Anteeksi |
| Vand | Vesi / vettä |
| Vin | Viiniä |
| Værsgo | Ole hyvä |
| Øl | Olut |
"At være" i de forskellige former:
| Form | Dansk | Finsk |
| 1. person ental | (jeg) er | (minä) olen |
| 2. person ental | (du) er | (sinä) olet |
| 3. person ental | (han/hun/den/det) er | (hän) on |
| 1. person flertal | (vi) er | (me) olemme |
| 2. person flertal | (I) er | (te) olette |
| 3. person flertal | (de) er | (he) olevat |
Nogle tal:
| 1 | Yksi |
| 2 | Kaksi |
| 3 | Kolme |
| 4 | Neljä |
| 5 | Viisi |
| 10 | Kymmenen |
| 20 | Kaksikymmentä |
| 100 | Sata |
Efter at have læst ovenstående undrer du dig nok over hvorfor eksempel-ordene ikke er længere end de er - når man præsenteres for finske sætninger, består de ofte af ganske få, men til gengæld meget lange ord. Årsagen er meget simpel: Det finske sprog har ingen forholdsord (altså ord som "fra", "til", "på", "i"). I stedet for at have separate forholdsord sætter man bestemte endelser på de ord der "er i forhold til". Det kræver lige et par eksempler.
"Vi bor i huset": "Vi" hedder "me", "bor" hedder "asumme" (2. person flertal), "hus" hedder "talo", og "i" giver endelsen "ssa". Alt i alt: "Me asumme talossa".
Selvfølgelig er det ikke altid helt så nemt: Når der sættes endelser på et ord, kan nogle af konsonanterne sidst i det oprindelige ord "ændre blødhed", fx fra t til d:
"Kaffekoppen står på bordet": "Kaffekop" hedder "kahvikuppi", "bord" hedder "pöytä", "er" hedder "on" (3. person ental), og "står på" giver endelsen "llä". Og t'et i "pöytä" bliver blødt. Alt i alt: "Kahvikuppi on pöydällä".
På falderebet er der lige nogle få andre ting man bør vide om finsk hvis ikke man skal undre sig alt for meget.